Forside

Demensbesøg

Henvendelse til: Eva & Frode Falborg på 26377576 & 40193247
E-mail: eff@os.dk eller f.falborg@gmail.com

 

Tilbage til fortiden

- et tilbud om udflugt for demente

 

Udflugten går til ”Vildmoseporten" i Store Vildmose.

”Vildmoseporten” er indrettet på en af de gamle staldgårde, som i dag

er totalrenoveret, og indrettet som et besøgs- og oplevelsescenter.

 

Hele miljøet er genkendeligt fra 1950erne, og rigtig mange ældre

mennesker har minder om netop det miljø, som stuehuset rummer.

 

Ved et besøg her får de demente mulighed for at opleve en tid

forud for deres demens og derved glimtvis opleve øjeblikke, hvor de

kan huske noget, og netop derfor er det vigtigt, at der er mulighed

for at se, at høre, at lugte (især lugtesansen fremkalder minder),

at smage og at føle.

 

Projektet er prøvet af med plejehjemmet Elmely i Aalborg Kommune

i juli måned 2010.

Her oplevede vi stor glæde hos de demente, som kunne erindre rigtig

mange ting fra deres ”førdemenstid”:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Jamen er det ikke tørverøg, det lugter af?”

 

”Sådan een (en tørvespade), brugte vi i mit hjem, når vi gravede tørv”.

 

”Den kringelkage smager ligesom den, jeg plejede at bage”.

 

”Må jeg mærke det fine broderi, sådan noget lavede jeg i mine unge dage”.

 

”Er det ikke gammeldags dansemusik, vi hører?” 

 

Således overraskede flere af de demente, som i det daglige er yderst

fåmælte, ved pludselig at sige noget.

 

Et besøg byder på følgende - med alle sanser:


Rundvisning i stuehuset, hvor der er tændt op i brændekomfuret

og madam blå holdes varm, hør gammeldags dansemusik fra den

gamle radiogrammofon, mærk og føl på de smukke gamle, broderede

duge og det fine sengelinned. Se de smukke gamle kaffe- og spisestel

i det gamle dækketøjsskab.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rundvisning i udstillingen om Store Vildmose, hvor man bl.a. får lejlighed

til at røre ved de gammeldags tørv og tørveredskaberne.

Servering af kaffe og the med 1/2 bolle med smør og hjemmebagt kringle. 

 

 

 Forudsætninger:

- At der er pårørende eller personale nok, til at hjælpe de demente 4-5 personer.

- At man er klædt godt på efter vejret på besøgsdagen. 

 

Pris: Besøget er gratis


Henvendelse til: Eva & Frode Falborg på 26377576 & 40193247
E-mail: eff@os.dk eller f.falborg@gmail.com 

 

Vildmoseporten er beliggende på Biersted Mosevej 277.

I Rundkørslen 559 og 515 kører I imod Aabybro, vælg derefter 3. vej

til venstre ad Biersted Mosevej, så kommer I til Vildmoseporten. I kan

også se skil­­tet på hjørnet af Centralgårdsvej og Biersted Mosevej.
Let tilgængeligt handicaptoilet og kørestolsramper både til stuehus

og udstillingen i den røde lade. 

 

 

Vildmoseporten
Biersted Mosevej 277
9440 Aabybro

info@vildmoseporten.dk
Vildmoseporten på:

 

OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.