Da beslutningen om at ændre dele af Store Vildmose til landbrugsareal begyndte et stort arbejde som betyd beskæftigelse til mange mennesker.
Inden man kunne gå igang med de store maskiner, skulle arealet afvandes, ved opmåling og planlægning af dræning, grøftegravning og gravning af afvandingskanal.
Mosen var simpelthen så fugtig og sumpet, at de store maskiner ville synke ned i mosen, så alt arbejdet foregik med håndkraft.
Der blev gravet 800 km. dræn med lerrør, og 400 km. grøfter til at lede vandet ud til de store afvandingskanaler, der leder vandet væk fra mosen.
Arealerne måles op til dræn og grøftegravning.
De røde drænrør af ler bæres ud til nedlægning i de gravede render.
Gravning af en grøft.
Efter at arealerne var blevet drænet og afvandet, begyndte arbejdet med de store maskiner til at fræse lyng, ris og kæruld sammen med det øverste tørvelag, så der kunne etableres afgrøder til dyrkning.
Mosen fræses.
For ikke at traktorerne skulle synke ned i mosejorden, blev de
forsynet med store jernfælge.
Der blev forsøgt at dyrke forskellige afgrøder i starten.
Blandt andet hør, gulerødder, kartofler, korn og græs.
Da mosejord er meget surt, blev der tilført mergel i store mængder,
så den blev mere neutral til dyrknig af landbrugsafgrøder.
Om det er hør eller gulerødder der hakkes fremgår ikke klart.
Marken tromles efter endt fræsning.
Tilsåning af marken.